Stevnsbloggen
Hvad er stevnsbloggen?
Stevnsbloggen er en blog - altså en slags hjemmeside, som først og fremmest handler om Stevns lokalhistorie i bred forstand.
Stevns Lokalhistoriske Arkiv har endnu ikke deres egen hjemmeside, men har til gengæld digitaliseret alle deres arkivbilleder.
Vi ved fra biblioteket, at lokalhistorie altid er et stort hit, så det var nær-liggende at oprette en blog om emnet. I mangel af bedre kan den bruges til at formidle billeder, historier, boglister, links m.m. til jer derude i cyberspace.
Derfor har Stevns Bibliotekerne i samarbejde med Stevns Lokalhistoriske Arkiv oprettet stevnsbloggen - forhåbentlig til glæde og gavn for alle stevns-boere og andre interesserede.
Det er naturligvis planen, at også Vallø Lokalhistoriske Arkiv - inden for kort tid - skal deltage i bloggen.
Hvad kan du på stevnsbloggen?
På stevnsbloggen vil du kunne downloade de mange billeder i stor størrelse - du vil kunne kommentere de forskellige indlæg - og spørge løs om hvad som helst. Du vil naturligvis også kunne bidrage med egne billeder, hvis du ligger inde med sådanne.
Du vil for fremtiden altid finde et direkte link til stevnsbloggen fra forsiden på vores hjemmeside. Det vil være placeret i venstre side.
God fornøjelse med
stevnsbloggen
Siden er oprettet 24.03.2008 · Sidst redigeret 02.04.2009.