Elverkonger ved Tryggevælde å

Gravplads ved Himlingøje

Lige uden for landsbyen Himlingøje findes nogle af Danmarkshistoriens vigtigste gravpladser, som siden slutningen af 1800 har leveret de mest utrolige fund, der i dag kan ses på Nationalmuseet.

Sammen med selve gravpladsen, som har været på engen mellem jernbanen og Skovbovej, er der også fire gravhøje.

Har været skjult i mange år

Ikke mange har været opmærksom på og klar over, at gravhøjene overhovedet har eksisteret og hele tiden majestætisk har rejst sig fra den flade eng, da de ikke har været synlige på grund af tilgroning af buske og træer.

I dag er gravhøjene blevet ryddet og kun enkelte træer er tilbage, så nu knejser gravhøjene, og det skyldes et samarbejde mellem Lodsejer Flemming Arnet, Kulturarvsstyrelsen og Stevns Kommune.

Gravhøjene er endnu en perle af oplevelser i Stevns Kommune for både turister og lokalbefolkning.

Adgangsforhold

Det skal bemærkes, at der ikke er adgang til selve gravhøjene, som i dag altså kun kan ses fra Skovbovej mellem Himlingøje og Grubberholm.

Lidt historie

Gravpladsen har været anvendt gennem generationer i tiden fra 150 - 300 efter Kristi fødsel. På denne tid blev magten samlet hos få høvdinge eller fyrster. Mænd og kvinder af høj byrd er blevet gravlagt på Himlingøje gravpladsen.

Der var en iøjnefaldende forskel på gravene eller sagt med andre ord - på gravenes indhold. Nogle af gravene bugnede af rigdomme, mens andre var helt uden gravgaver. Teorien er, at det drejer sig om en fyrste slægts hvileplads, hvor også tyende og trælle blev begravet.

Handel med Romerriget og Rusland

Høvdingene i Himlingøje blev rige, fordi de handlede med romerne. De leverede rav, som romerne anvendte til smykker og fik romerske glas og bronzeting i bytte. Fra Himlingøje blev de romerske glas og bronzeting sendt videre til høvdinge langt oppe i Norge og Sverige.

De bedste ting gemte høvdingene i Himlingøje til sig selv - og fik dem så senere med i graven.

De første daner-konger

På grund af de mange rige gravfund er teorien, at disse grave har rummet de første Daner-konger, udvandret fra Sverige. Under alle omstændigheder tyder de rige gravgaver på, at der er tale om fyrster med stor betydning.

Hugleiks forfædre?

Hvis det er rigtigt, at fyrstegravene ved Tryggevælde å er de første Daner-kongers gravplads, så er det muligt, at de er forfædrene til den Daner-konge, Hugleik, der i de skriftlige kilder led et nederlag 515 under et flådetogt til Frankerriget. Hugleik er den første danske konge, der er nævnt i europæiske kilder.