Hængebøgen ved Store Heddinge Kirke er en saga blot.
Tidligt på eftermiddagen torsdag den 21. juni 2007 blev træet endelig lagt ned.
Og dermed er det slut med at prale af at have Nordeuropas største hængebøg i Stevns Kommune.
Der er ganske vist plantet en ny hængebøg for nogle år siden, men den har kun nået de små 3 meter i højden, så det bliver ikke i vores levetid, at vi evt. igen får den største hængebøg.
Hængebøgen var desværre så angrebet af råd og svamp, at det var uforsvarligt ikke at fælde den. Men en ældre dame var den jo også blevet. Man regner med, at træet var ca. 125 år, selvom rygter hårdnakket har påstået, at træet måtte være omkring 400 år.
Men som det ses på det gamle billede fra ca. 1930, var træet væsentligt mindre end i dag, og kan derfor ikke tillægges så høj en alder.
Billedet hænger på Kirkegårdskontoret og på bagsiden har vi fundet dette digt - skrevet af Niels Peter Krause og dateret 28/4 1930: