Sådan låner du

Hvis du gerne vil have et lånerkort til biblioteket, skal du have dit sygesikringbevis med.

Er du mellem 5 og 14 år, laver vi et lånerkort til dig.

Har du en computer derhjemme og en e-mail adresse kan du få besked på din mail, når noget du har bestilt er kommet hjem til dig. Du kan også få oprettet en pinkode, så du kan bestille hjemmefra og se dine lån.

Pinkoden er på 4 tal efter eget valg.

Har du en mobiltelefon kan vi sende en SMS til dig og fortælle, at du snart skal aflevere de lånte ting. Så slipper du for en bøde ved for sent afleveret materiale.

Men husk du får altid en kvittering på de ting, du har lånt, så du kan se hvornår de skal afleveres.

Du kan låne så meget du vil, og det er gratis. Det koster kun noget, hvis du ikke afleverer til tiden, hvis der mangler noget eller noget er ødelagt.



Siden er oprettet 26.11.2006 · Sidst redigeret 08.04.2011.

Se også:

Låneregler

Kontakt:

Jane Sandgaard
Tlf.: 56 57 53 55
jansan@stevns.dk