Vi har samlet en række nyere erindringsbøger. De fleste handler naturligvis om mere eller mindre kendte personer og deres liv. Andre omhandler ”bare” almindelige mennesker og deres måske mindre almindelige liv på godt og ondt.
99.4 Ejlertsen, Steff: Børnehjemsdreng : 1951-1961
Mellemgaard, 2010. 114 sider, illustreret
Forfatteren (f. 1944) fortæller om sit ophold på Børnehjemmet Kildebjerget, hvis forstanderpar udviste stor omsorg, varme og anerkendelse overfor de anbragte børn. Erindringerne giver et billede af et rigt liv på trods af de små kår.
99.4 Langsted, Esther Birgit Thordis: Alle gode gaver
Ravnerock, 2010. 145 sider, illustreret
Forfatteren (f. 1947) beretter om sine første 12 år præget af forældrenes omsorgssvigt og en voldelig stedmor, den resterende del af opvæksten på børnehjem og tiden umiddelbart efter som tjenestepige, kontorelev og ung mor.
99.4 Scheuer Pedersen, Kaare (f. 1935): Alter ego
Gyldendal, 2010. 346 sider
Forfatteren Kåre Scheuer Pedersen (f. 1935) fortæller om sin opvækst, og sit liv som transvestit. Et liv, hvor en kærlig mor så meget ønsker en datter, at hun da han er 2 år, begynder at forme ham til den datter hun ønsker så inderligt.
99.4 Fox, Paula: Lånte fjer
Ries, 2010. 261 sider
Paula Fox (f. 1923) fortæller om sin opvækst og om at danne sig selv, fordi de selvoptagne forældre overlader hende til tilfældige personer.
99.4 Elgaard, Claus: Med livet som indsats : en ludoman taler ud
Lindhardt og Ringhof, 2010. 218 sider
Om studieværten Claus Elgårds (f. 1963) liv som ludoman. Om hans opvækst i skyggen af storesøsterens død. Om faderens spille- og alkoholmisbrug. Om et forlist ægteskab og et kaotisk kærlighedsforhold, som endte med en tragisk død. Samt om behandlingen for ludomani, som han opsøgte i 2008 og som hjalp ham med at vinde livet tilbage.
99.4 Thyra Frank : livsglæde & stjernestunder
Gyldendal, 2010. 327 sider, illustreret i farver
Historien om kvinden bag plejehjemmet Lotte, Thyra Frank (f. 1952). Om hvor hun har sine værdier fra, og om hvordan hun skabte et plejehjem, hvor beboerne lever længere end gennemsnittet, og personalets sygefravær er i bund.
99.4 Kjær, Birthe: Længe leve livet
Politiken, 2010. 254 sider, illustreret (nogle i farver)
Dansktop- og grandprixsangerinden Birthe Kjær (f. 1948) fortæller om sit liv og lange karriere - om sejre og nederlag, om forelskelser og tab, om at træffe modige valg - og stå ved dem.
99.4 Thiesen, Helene: For flid og god opførsel : vidnesbyrd fra et eksperiment
Milik, 2011. 165 sider, illustreret
Helene Thiesens (f. 1944) beretning om hvordan hun sammen med 21 andre grønlandske børn i 1951 bliver sendt til Danmark for at lære dansk. Halvandet år senere vender hun tilbage til Grønland og opdager, at hun ikke skal bo hos sin familie, men derimod på et børnehjem, opført af Dansk Røde Kors.
99.4 Benderfeldt, Susanne:Vorherres lille vidne
Klim,. 2011. 230 sider, illustreret (nogle i farver)
Susanne Benderfeldts liv som Jehovas Vidne. Hun var født og opvokset som Jehovas Vidne og var en trofast forkynder, blev gift med en trosfælle og sammen fik de 2 børn. Senere kom tvivlen og som 40-årig forlod hun Jehovas Vidner og starter forfra i et nyt liv.
Se eller download folder med flere titler
Siden er oprettet 03.05.2011 · Sidst redigeret 19.05.2011.