Romaner
Abrams, Douglas Carlton: Don Juans hemmelige dagbog
Politiken, 2007. - 325 sider
Om kvindebedåreren Don Juan og hans farverige liv, hvor det erotiske er i centrum, men da han møder Dona Ana, som han ikke uden videre kan få, møder han den ægte kærlighed og lærer, at troskab har betydning.
Ahern, Cecelia: Hvis du ku' se mig nu
Bazar, 2007. - 358 sider
Elizabeths liv er retlinet og regelmæssigt, indtil søsterens kaos breder sig til hende, og hun overtager sin seksårige nevø Luke. Han har en voksenven, som ender med også at træde ind i Elizabeths kærlighedsliv.
Al Aswany, Alaa: Yacoubians hus
Hr. Ferdinand, 2007. - 266 sider
I et stort boligkompleks i Cairo lever en række mennesker fra alle samfundets lag, hvis enkelte historier følges i et epos om kærlighed, magt og afmagt.
Ambjørnsen, Ingvar: Innocentia Park
Tiderne Skifter, 2006. - 216 sider
Den stenrige Thomas Mader har besluttet sig for at afvikle sit firma og bosætter sig i udkanten af Innocentia Park i Hamborg. Han bruger tiden til at trave rundt i parken, men da han møder en ung kvinde og hendes søn, forandre hans tilværelse sig brat.
Binchy, Maeve: Hvidtjørneskoven
Cicero, 2007. - 308 sider
Kreds af fortællinger fra den lille by Rossmore i Irland, om mennesker dér, hvis skæbner griber ind i hinanden og tilsammen tegner et billede af livet med alle dets begivenheder, morsomme, rørende og rystende.
Blæsbjerg, Kim: Rådhusklatreren
Borgen, 2007. - 385 sider
Fabulerende familiekrønike fra det 20. århundrede med William Lundstrøm, hans forfædre tre generationer tilbage og historien som omdrejningspunkt.
Buxton, Jayne: Mig og min datter
Leksis, 2007. - 382 sider
Libby gør alt for at være den perfekte mor og hustru. Men de tre døtre kræver rigtig meget, og manden ser hende dårligt, så hun er nem, da en charmerende miljøaktivist dukker op.
Carroll, Susan: Kurtisanen
Aschehoug, 2007. - 509 sider
Gabrielle Cheney, Arianes søster, er, fortvivlet over huguenot-kaptajen Rémys død i Bartholomæusnatten, flygtet til Paris, hvor hun som luksuskurtisane har mulighed for at hævne og standse Katharina af Medicis ondskab. Men Rémy døde ikke.
Desai, Kiran: Det tabte land
Aschehoug, 2007. - 429 sider
Et øde sted ved Nepals grænse bor en menneskefjendsk dommer sammen med sin datterdatter og deres kok. Deres stille hverdag består af minder, datterdatterens forelskelse og kokkens tanker om sin søn, der lever i Amerika som illegal immigrant. Der opstår politiske uroligheder i området, som betyder drastiske omvæltninger.
Dunant, Sarah: Kurtisanen
Forum, 2007. - 383 sider
Kurtisanen Fiammetta og dværgen Bucina slår sig ned i renæssancens Venedig. De når til tops i den farverige by med rigdom, kunst og skønhed og møder alverdens spændende personligheder - alle med skjulte motiver.
Duve, Karen: Ingen sang om kærlighed
Gyldendal, 2004. - 253 sider
Anne er 30 år og 117 kg tung. Bag sig har hun 6 ulykkelige kærlighedsforhold. Lige nu er hun på vej til London og ungdomskærligheden og fortæller satirisk og humoristisk om ønsket om klarhed i livet.
Eibe, Anika: Dronning af blod : det ptolemæiske hus
Forum, 2007. - 363 sider
Kongedatteren Arsinoe fra Alexandria bortgiftes omkring 300 f.Kr. til kongen af Thrakien og forelsker sig straks i sin stedsøn. Tid og sted giver hende et turbulent liv med magtspil, krige og intriger alle vegne.
Ejrnæs, Anne Marie: Tilde i Tuse
Gyldendal, 2006 . - 203 sider
Tilde er en stærk kvinde, der hele livet søger en mening med tilværelsen: da hun som 21-årig i 1912 bliver lærerinde, i sit ægteskab og i sin rolle som mor til Gustav.
Elstad, Anne Karin: Folkene på Innhaug
Hovedland, 2007. - 269 sider
I begyndelsen af 1800-tallet er livet barsk i de norske bygder. Også på Innhaug, hvor husbonden dør, og den yngste datter føder et uægte barn. Men familien er nødt til at holde sammen.
Hasle, Leif: Mandeblod
Multivers, 2007. - 191 sider. - (Multivers fiktion)
Bjarne vokser op hos sin onkel, der har et garveri i Århus, i 1930'erne og 1940'erne. Han er bedste ven med Henrik. En dag kommer en ung pige i huset, og Henrik bliver forelsket i hende, mens hun er forelsket i den tyske soldat Heinrich.
Japin, Arthur: I Lucias øjne
Tiderne Skifter, 2006 . - 259 sider
Den underskønne Lucia møder i Amsterdam kvindeforføreren Seingalt, og indgår med ham et væddemål. Har Seingalt nogen sinde såret en kvinde? Den forfængelige Seingalt tager sig det meget nær, men taber væddemåket. Casanova, for ham er det, må indrømme sine fejl.
Kerrigan, Kate: Opskrifter på det perfekte ægteskab
Bazar, 2007. - 311 sider
New York-madskribent Tressa vender hjem fra bryllupsrejse med tvivl om eget motiv til at gifte sig med umanerlig smukke Dan. Gennem sin bedstemoders dagbog fra 1930'ernes Irland finder hun blandt marmeladeopskrifter m.m. en anvisning på det perfekte ægteskab.
King, Stephen: Boo'ya Moon : Liseys historie
Aschehoug, 2007. - 553 sider
Efter sin mands død gennemgår enken efter en berømt romanforfatter hans efterladenskaber og opdager til sin overraskelse og rædsel, at selv efter 25 års lykkeligt ægteskab var der mørke og farlige sider af ham, som hun ikke kendte.
Kinsella, Sophie: Mine hemmeligheder
Aschehoug, 2005. - 362 sider
På en turbulent flyvetur får Emma afsløret sine inderste hemmeligheder til sidemanden. Og han viser sig at være firmaets amerikanske chef! Heldigvis har han humor, uheldigvis forelsker Emma sig i ham.
Lewycka, Marina: En kort gennemgang af traktorens historie på ukrainsk
Veranda, 2006. - 343 sider
Nadezjda (Nadja) og hendes storesøster Vera er ikke på talefod, men da deres 84-årige far falder for en 36-årig ukrainsk blondine med gevaldige bryster og insisterer på at gifte sig, må de samarbejde for at afværge katastrofen.
Loe, Erlend: Kvinden flytter ind
Gyldendal, 2007 . - 158 sider
Den navnløse, flegmatiske unge mands forhold til Marianne, som uden varsel er flyttet ind hos ham. Han er den tavse type, hun den snakkesalige. Efter en tur til Europa, forlader hun ham gradvist til fordel for en anden, og først da bliver han for alvor forelsket i hende.
McEwan, Ian: Ved Chesil Beach
Gyldendal, 2007. - 137 sider
Florence og Edward bliver gift i 1962, men deres store kærlighed sættes på prøve af at Florence nærer fysisk afsky for sex og at Edward er helt uerfaren.
Moody, Susan: Kirstens breve
Aschehoug, 2006 . - 269 sider
Midaldrende Daniel - gift med danske Kirsten - er taget alene i sommerhus med et bundt breve fra Kirsten, som hun har gemt. Daniel lærer Kirsten at kende på en ny måde, og måske har ægteskabet alligevel ikke været så lykkeligt?
Moyes, Jojo: Brudeskibet
Cicero, 2006 . - 380 sider
I 1946 forlader mange unge kvinder Australien på skibet HMS Victoria for at slutte sig til deres engelske, næsten ukendte brudgomme. I en lille 4-mandskahyt slippes følelserne løs - både om det, der efterlades, og det, der venter.
Moyes, Jojo: Hvalernes sang
Cicero, 2007. - 304 sider
Et lille hotel ved Australiens kyst, hvor hvalerne passerer, kæmper for at overleve. 75-årige Kathleen, hendes niece og dennes datter driver stedet, og da en englænder fra et stort byggekonsortium ankommer, får de store problemer.
Neill, Fiona: En utjekket mors hemmelige liv
Lindhardt og Ringhof, 2007. - 447 sider
Hjemmegående Lucy med tre børn og succesrig, meget ordentlig arkitektmand. Prøver forgæves at leve op til toptjekkede mødre i forældrekredsen. Optræder tit ufrivilligt i komiske situationer. Smålun på en sexet hjemmefar. Finder lykkeligt hjemsted i kaotisk verden.
Némirovsky, Irène: Feber i blodet
Tiderne Skifter, 2007. - 137 sider
I en lille landsby i det centrale Frankrig udspiller der sig en kædereaktion af kærlighedsdramaer iagttaget af den gamle ungkarl Sylvestre, der har sin andel i alle tildragelserne.
Owens, Sharon: Dansesalen på Magnolia Street
Schultz, 2007. - 466 sider. - (Belfast-trilogien ; 2. bind)
Omkring Johnny Hogans danerestaurant i Dublin kommer mange skæbner, ikke mindst de giftelystne søstre Kate og Shirley.
Owens, Sharon: Tehuset på Mulberry Street
Schultz, 2007. - 357 sider. - ([Belfast-trilogien] ; [1. bind])
Værtsparret Penny og Daniel i Muldoons tehus i Belfast har deres problemer, og det har mange af deres faste kunder også, men alt vendes til det bedste ad skæbnens snoede veje.
Oz, Amos: Min Michael
Gyldendal, 2007. - 267 sider
En skildring af en kvindes sammenbrud og et ægteskabs forlis, i de forvirrende tider i 1950'erne, kort efter staten Israels grundlæggelse. Manden må drage i krig, og kvinden bryder totalt sammen.
Pearse, Lesley: Hemmeligheder
Sommer & Sørensen, 2007. - 501 sider
Lige inden den 2. verdenskrig kommer den unge Adele på børnehjem. Hun flygter til sin bedstemor, og forelsker sig senere, men krigen forhindrer hendes lykke. Heldigvis griber skæbnen ind, så fremtiden ser lys ud.
Perry, Tasmina: Fire søstre
Aschehoug, 2007. - 523 sider
Den egoistiske hustyran lord Balcons fire underskønne døtre, Cate, Venetia, Serena og Camilla, har så travlt med karrieren som henholdsvis modemagasinredaktør, designer, skuespiller og jurist i det internationale jetset, at de dårligt genkender ægte kærlighed, når de møder den.
Ragde, Anne B.: Berlinerpoplerne
Rosinante, 2007. - 298 sider
Da de tre brødre, Tor, som har passet familiebruget, bedemanden Margido, og lillebroderen, bøssen Erlend mødes ved moderens dødsleje, kommer der en del sandheder frem, som har været skjult, og som sætter tingene i nyt perspektiv.
Richardt Beck, Hanne: Om så det gælder
Gyldendal, 2007. - 453 sider
Søskendeparret Viggo og Vita med den socialdemokratiske baggrund flytter i 1933 fra Nørrebro til Brønshøj, hvor de møder rigmandssønnen Max. I 1940'erne går Vita og Max ind i det illegale arbejde med fatale følger.
Sabroe, Morten: Du som er i himlen
Politiken, 2007. - 245 sider
På en reportagerejse for at skrive om Hillary Clinton bliver Morten Sabroe trukket ind i en dramatisk historie om sin moder, som han gennem mange år havde et opgør med, som han hadede og elskede, foragtede og tilgav.
Schmidt, Kirsten: Pastor Janssons fristelser
Unitas, 2007. - 192 sider. - ([Adams æt] ; [1. del])
Sarah er enlig, præst og efterhånden lidt kedelig, så hendes skytsengle sender en ung, smuk graver. Til alles forbavselse i det lille, sladdervorne sogn ender det med den store kærlighed, som varer til hendes dages ende.
Schmidt Petersen, Hans: Eivissa
Aschehoug, 2007. - 214 sider
Jacob er rejseleder på Ibiza, hvor han forelsker sig i den ældre Rahel, men også indleder et forhold til den unge Ditte fra Århus.
Trolle, Lotte:Første indtryk : franske fornægtelser og andre fristelser
Bazar, 2006. - 314 sider
Tereses advokatmand dør fra hende og deres to piger, og ikke alene efterlader han hende i chok og sorg, men hun står også tilbage med en økonomi i ruiner. Hun tager alene til Sydfrankrig for at sælge deres sommerhus, men her oplever hun underlige ting i en cocktail af sorg, kærlighed og drama.
Waters, Sarah: Nattevagt
Lindhardt og Ringhof, 2007. - 474 sider
Tre unge, vidt forskellige kvinders oplevelser skildres bagud i tiden fra 1947 og til London under Blitzen, hvor de tilfældigt mødes, og under indtryk af krigens gru bliver venner og elskende.