Middelalderen

 
Middelalderen
 

Bøger om middelalderen er stadig efterspurgte....lige fra tempelriddere - den hellige gral - hemmelige loger til almindeligt hverdagsliv.

Derfor har vi samlet et udvalg af titler om denne periode - udgivet i tidsrummet til og med juni 2008. Bøgerne beskæftiger sig med mange forskellige emner og spreder sig over hele den lange tidsperiode ca. 1050 - 1600, som går under betegnelsen "Middelalderen".

 
 

Romaner

 
Andahazi, Federico: Anatomen
Gyldendal, 1998. - 215 sider
I 1500-tallets Italien bliver lægen Mateo Colón stillet for inkvisitionens domstol, fordi han udfordrer sin samtids kønsrollemønster og magtbalance ved at opdage kilden til kvinders kærlighed og seksualitet: klitoris.

Andersson, Lars: Pestkongens legende
Centrum, 1990 - 150 sider
På flugt gennem det pestramte Sverige i 1357 møder kong Magnus Eriksson en frigiven træl, og deres samtale afspejler alle menneskers angst og mismod til alle onde tider.

Bellonci, Maria: Isabellas renæssance
Forum, 1988. - 380 sider
Historisk roman om Isabella d'Este (1474-1539), som levede i den italienske renæssances blomstringstid, hvor hun regerede med myndighed, kløgt og diplomati.

Borg, Saga: Broderskabet
Aschehoug, 2007. - 206 sider. - (Blodbrødre ; 3. del)
I december 1494 i Sverige opdager den nygifte godsejerinde, 16-årige Agnes, sin svigermors magiske dagbog, men hendes mand Alexander er i krig. Den sorte Pentagrams broderskab vil have fat i bogen og bortfører godsejer Alexander.

Borg, Saga: Finnvedens orakel
Lindhardt og Ringhof, 2008. - 222 sider. - (Blodbrødre ; 4. del)

Borg, Saga: Forbandelsen
Aschehoug , 2007 . - 236 sider . - (Blodbrødre ; 1. del)
Sverige 1494. Agnes på Saxegård er 15 år og giftefærdig. Hun og godsejer Alexander Falck på Kullagård forelsker sig, men deres lykkeligt forventningsfulde vej til brylluppet formørkes af uforklarlige angreb af onde kræfter.

Brown, Dan: Da Vinci mysteriet
Hr. Ferdinand ; [Haslev] : [eksp. NBC], 2005. - 456 sider
Harvardprofessor Robert Langdon og den talentfulde kryptolog Sophie Neveu skal hjælpe politiet med at opklare det brutale mord på Jacques Saumière. Sporene peger mod et hemmeligt selskab, som gennem århundreder har gemt et meget vigtigt religiøst relikvie. Det haster med opklaringen, da også Opus Dei har interesseret sig for historien.

Chadwick, Elizabeth: Ridderne om det runde bord
Vinten : [eksp. DBK], 1995. - 216 sider
Moderne genfortælling af det keltiske sagn om kong Arthur og Sir Lancelot og deres kærlighed til Guinevere samt deres fælles kamp mod den onde prins Malagant, som truer freden på Camelot.

Claeson, Stewe: Pigen i Arras 
Modtryk, 2005. - 217 sider 
I 1300-tallet bliver svenskeren Ulv Gudmarsson og hustruen - senere Den hellige Birgitta - opholdt i Pyrenæerne efter en pilgrimsfærd til Santiago de Compostela. Mens Ulv føler sig ene søger Birgitta tilflugt i troen.

Clavel, Bernard: Himlens søjler
Hernov, 1986-. - 4 bind
(Bind) 1 : Ulvetider . - 1986. - 270 sider
Under Trediveårskrigen må en ung kærredriver gøre gravertjeneste i en pestlejr i Franche-Comté. Han bliver vidne til ufattelige lidelser, men i venskabet med en jesuiterpræst oplever han også godheden.

(Bind) 2 : Søens lys . - 1987. - 311 sider
En skare mennesker på flugt fra Trediveårskrigens rædsler i Frankrig når efter mange lidelser frem til det fredelige Schweiz, hvor deres leder, tømrersvenden Bisontin, skaber en ny tilværelse for dem.

(Bind) 3 : Krigerkvinden . - 1989. - 243 sider
Hortense d'Eternoz forsøger at opspore lægen Alexandre Blondel i Trediveårskrigens kaos, og da hun finder ham død, fortsætter hun hans arbejde med at frelse de børn, som er blevet krigens ofre.

(Bind) 4 : Marie-det-Gode-Brød . - 1992. -  263 sider
Trediveårskrigen er slut, og sammen med tømrersvenden Bisontin drager Marie fra landflygtigheden tilbage til hjemstavnen i Franche Comté og en tilværelse præget af kærlighed, hårdt slid og nye forfølgelser.

Clod Pedersen, Susanne: De gyldne sporer
Borgen, 2008. - 327 sider. - (Hialmar ; bind 1)
Året er 1415. Som nyslået ridder skal Hialmar deltage i sin første turnering. Begivenheder her tvinger ham på en farefuld flugt sydpå til Lübeck sammen med den skønne jomfru Arina.

Clod Pedersen, Susanne: Klosterbarnet
Aschehoug, 2006. - 298 sider. - (Slægten ; bd. 5)
Den unge Cæcilie Dane udstødes af slægten efter en voldtægt, der resulterer i en søn. Han afleveres i et kloster og Cæcilie bliver frille for biskop Jens Grand, inden hun - 8 år senere - kan hente sin søn.

Clod Pedersen, Susanne: Ravnens år
Aschehoug, 2007. - 283 sider. - (Slægten ; bd. 6)
I begyndelsen af 1300-tallet står livlæge Peter Dane trofast først ved kong Christoffers, dernæst ved Valdemar Atterdags side, og han får stor politisk magt. Hans privatliv skranter imidlertid, for han har svært ved de tætte relationer.

Cornwell, Bernard: Vinterkongen
Aschehoug , 2007 . - 526 sider
En af kong Arthurs krigsmænd, sakseren Derfel, nu kristen munk, beretter mange år efter den "sande" historie om Arthur, Guinevere, Merlin og Lancelot, om krig og politik og gør samtidig op med de romantiske myter om Camelot og ridderne af det runde bord.

Craig, Charmaine: De gode mænd
Lindhardt og Ringhof, 2002. - 462 sider
I 1300-tallets Frankrig har præsten Pierre Clerque fra Montaillou forbindelse til sekten 'De gode Mænd', der forfølges af inkvisitionen. Samtidig giver hans kærlighedsforhold til den unge Ekko både glæde, samvittighedskvaler og problemer.

Eco, Umberto: Baudolino
Forum, 2002. - 489 sider
Bondedrengen Baudolino bliver adopteret af Frederik Barbarossa og beretter om sit liv med korstog, rejser og Frederiks bestræbelser på at blive anderkendt som tysk-romersk kejser.

Eco, Umberto: Rosens navn
Forum, 1996. - 485 sider
Gennem opklaringen af en række mord begået i et norditaliensk abbedi i 1327 gives et billede af middelalderens politiske og teologiske liv.

Einar Kárason: Fjendemøde 
Gyldendal, 2003. - 197 sider 
Islændingen Thord lever et udsvævende liv i Nidaros, da han får melding om at hele hans Sturlungeslægt er blevet massakreret af den nye hersker Kolbein den unge. Han drager hjem for at tage kampen op.

Ejrnæs, Anne Marie: Thomas Ripenseren
Munksgaard/Rosinante, 1996 - 207 sider
Thomas fra Ribe, yngste søn af en rig købmand, drager som purung omkring år 1300 ud i Europa for at få en gejstlig karriere. På denne årelange dannelsesrejse oplever han mangt og meget, også den kødelige kærlighed, inden han igen vender hjem, med ny erkendelse.

Follett, Ken: Jordens søjler
Cicero, 2004. - 779 sider : ill.
Bygningen af en katedral i Kingsbridge i 1100-tallets kaotiske England danner ramme om skildringen af en lang række af tidens mennesketyper, de spændende historiske begivenheder, samfunds- og klosterliv samt arkitektur og byggeteknik.

Follett, Ken: Uendelige verden
Cicero, 2008. - 1063 sider
Historisk roman. Foregår i Kingsbridge i 1300-tallets England, skildringen af livet i og omkring katedralen er stadig i centrum. I 1327 flygter fire børn fra byen og oplever i skoven to uforklarlige mord, som binder dem sammen for resten af livet trods deres vidt forskellige tilværelse.
2. del af: Jordens søjler. Seriens indhold se denne

Galland, Nicole: Rosens hævn
Aschehoug, 2007. - 445 sider
Riddertidens Frankrig er rammen om en dramatisk og romantisk begivenhedsrække. Kejser Konrad skal have en udadlelig hustru, Willem af Dole søger retfærdighed, Marcus vil have sin elskede, og troubaduren Jouglet har helt sin egen dagsorden.

Guillou, Jan: Arven efter Arn
Modtryk, 2003. - 416 sider : ill.
Arn Magnussens barnebarn, Birger Jarl, opfylder efter en blodig periode med krig, slægtsfejder og politisk rænkespil sit løfte til farfaren: Han samler Sverige og grundlægger Stockholm.
4. del af: Vejen til Jerusalem.

Guillou, Jan: Riget ved vejens ende
Modtryk, 2002. - 463 sider
I 1192 vender Arn endelig hjem til Götaland og sin elskede Cecilia. Med sig har han sine erfaringer, stor viden om det fremmede og en flok udenlandske hjælpere, og han får nok at se til, for indenlands strides de forskellige stammer og sydfra truer Danmark.
3. del af: Vejen til Jerusalem

Guillou, Jan: Tempelridderen
Modtryk, 1999. - 441 sider
Arn vinder stor hæder som tempelridder i Det Hellige Land, selvom ridderne taber Jerusalem. Efter 20 år begynder hjemturen til Cecilia, der har kæmpet sin egen kamp bag klostermurene.
2. del af: Vejen til Jerusalem

Guillou, Jan: Vejen til Jerusalem
Modtryk, 2002. - 389 sider
Stormandssønnen Arn får hos cisterciensermunkene i Sverige og Danmark den bedste uddannelse, der findes i middelalderens Europa. Men hans lærere aner, at han ikke er bestemt til at være klosterbroder og vil gøre bedre fyldest som Kristi stridsmand i korstogene.
Samhørende: Vejen til Jerusalem ; Tempelridderen ; Riget ved vejens ende ; Arven efter Arn

Haller, Bent: Det romanske hus
Vindrose, 1990 - 419 sider
Historisk skildring af livet i Thy i midten af 1100-tallet, hvor kristendommen kæmper mod de gamle guder, og stenhuggermesteren vier sit liv til at bygge en stenkirke.

Hartz, Brita: Margrete Sprænghest : Danmarks første dronning Margrete?
Sesam, 1999. - 143 sider
Fra sit fangenskab i et kloster i Holsten mindes Margrete Sambiria (1228-1282) sit begivenhedsrige liv fra barndommen hjemme i Pommern til lykken som den danske konge Christoffer 1.'s dronning og magtkampene efter hans død.

Helle, Merete Pryds: Fiske i livets flod
Rosinante, 2000. - 457 sider
Arkæologen Peter og hans livsværk danner overraskende forbindelser mellem forskellige historiske perioder: Mesopotamien år 3000 f.Kr., Arresø år 1169 og nutidens Capri - indtil en ung studerende bringer foruroligende følelser og oplysninger i hans liv ...

Helleberg, Maria: Den hellige Knud  
Aschehoug, 2005. 268 sider (Slægten)
I 1069 vågner den unge Valdemar op på en slagmark i England. Han kommer i kong Knuds tjeneste efter en periode som gidsel hos den normanniske konge. Senere får han tilnavnet "Dane" og bliver grundlægger af den slægt romanserien vil følge op gennem historien til nutiden.
Bogen er første bind i en romanserie om Danmarks historie. Hvert bind indledes med en historisk gennemgang af den periode, handlingen foregår i.
Samhørende: Den hellige Knud; Majken Bloch Skipper: Gunhilds kamp; Flaget fra Himlen; Skipper, Majken Bloch: De sammensvorne

Helleberg, Maria: Rigets frue : Margrete 1.
Aschehoug, 2000. - 342 sider
Historisk roman om dronning Margrete I (1353-1412), fra hun som seksårig bliver gift med kong Håkon af Norge, til hun dør af pest godt 50 år senere.

Herløv Petersen, Arne: Simmer
Hovedland, 2005 . - 179 sider.
Simmer er en bondesøn fra Langeland, der sendes til Odense for at blive uddannet til landsbypræst. Samtidig udpiner Kong Knud landet med nye skatter for dels at tjene kirken og dels finansiere håbløse erobringsdrømme.

Jensen, Gunnar: Fruen til Estland : historisk roman om Margrete Sprænghest af Danmark
Hovedland, 2004. - 216 sider
Margrete Sprænghest prøver stadig at bekæmpe kongemagtens fjender, men ender som fange i Hamburg. Hun fortsætter alligevel kampen for sig selv og sønnen Erik, den senere Erik Klipping.
2. del af: Sankt Agathes nat

Jensen, Gunnar: Sankt Agathes nat : en roman om Margrete Sprænghest af Danmark
Hovedland, 2001. - 202 sider
Året er 1259. Kristoffer den Første og Margrete Sambiria - kaldet Sprænghest - krones som konge og dronning af Danmark, men andre gør krav på tronen, og år med vold, drab og borgerkrig følger.

Jensen, Martin: Soldaterhoren
Gyldendal, 2000 - 202 sider
Historisk roman fra Danmark 1326. Da Thrunds far går fra hus og hjem, og hun selv er blevet voldtaget af en rigmandssøn, ser hun kun én udvej for at redde sine mindre søskende.

Jensen, Martin: Tømrerens datter
Klim, 2005. -  473 sider
Handlingen tager sin begyndelse i Shere, en landsby i England i 1320'erne. Her lever den unge Christine, datter af den lokale tømrer. På grund af et løfte til Den Hellige Jomfru vælger hun at lade sig mure inde i kirken for her at leve afsondret fra alle andre i bøn og afsavn, Jomfru Maria til ære. Hun er en såkaldt anchorese, en skikkelse, der både vækker beundring og en art afsky - hun stiller sig jo helt uden for det almindelige liv, men samtidig bliver hun en brik i et storpolitisk spil, der også indbefatter paven i Avignon.

Johannessen, Kåre: Blodsbånd
Aschehoug, 2007. - 315 sider. - (Slægten ; bd. 7)
Daneslægtens unge overhoved, Sofie, kommer i 1400-tallet tæt på Erik af Pommern. Hun er hans solidariske rådgiver og vokser med opgaverne - også som mor - men lærer samtidig at skelne mellem godt og ondt.

Johannessen, Kåre: Vredens dag
Lindhardt og Ringhof, 2008. - 302 sider. - (Slægten ; bd. 9)
Esben Dane er rådgiver for Christian II og senere både Frederik I og Christian III i starten af 1500-tallet, hvor striden mellem kongedømme, katolikker og lutheranere er på sit højeste.

Kjærboe, Jette: Madonna-maleren
Gyldendal, 2001. - 205 sider
Antonio kommer i 1160 til Sjælland for at udsmykke en landsbykirke og forelsker sig i herremandens Ingegerd. Deres unge kærlighed får tragiske følger, men efter mange år følger hævnen.

Lyneborg, Elisabeth: Maria Magdalenes verdener
Hovedland, 2008. - 383 sider
I tiden omkring Den første Verdenskrig købes en ung præst til at finde Den hellige Gral. Det fører bagud i tid: til Maria Magdalenes tid i Frankrig, til tempelriddernes orden og til hekseinkvisitionens jagt på katharerne.

Lützen, Hanna: Miraklernes bog
Gyldendal, 1997 - 183 sider
Krista er hittebarn og bliver bragt til det middelalderlige Esrum Kloster. Her vokser hun op til en usædvanlig pige, der gerne vil lære lægekunsten for at tjene Gud, men hun undgår ikke konfrontationer med djævelen.

Løkkeberg, Vibeke: Purpur
Hovedland, 2003. - 253 sider
Purpurfarversken Anna bliver gift med Pave Pius livvagt og befinder sig i magtens centrum indtil inkvisitionen rækker sine fangarme ud efter hende.

Mejdahl, Jørgen: Sagnet om Nibelungerne
Gyldendal, 2004. - 157 sider
ISBN: 87-02-02920-0
En prosagenfortælling om sagnet med ridderkampe, kærlighed og stor sorg. Den usårlige Siegfried dræbes af den falske Hagen, og Siegfrieds elskede dronning Kriemhilde tager en voldsom hævn.

Merle, Robert: Den blufærdige romerinde
Forum, 1989. - 297 sider
En smuk og agtværdig kvindes liv i 1500-tallets Italien, viklet ind i intriger, der berettes om af en række implicerede fra vidt forskellige moralske, politiske og religiøse miljøer.

Pedersen, Jan: Skatten fra kong Salomons Tempel
Eget Forlag, 2003. - 218 sider
Den unge franske munk Uriel sendes til Bornholm, hvor han skal sikre at opførelsen af øens stenkirker sker i et hemmeligt geometrisk mønster. Uforvarende bliver han en brik i kampen om magten i Danmark.

Reintoft, Hanne: Strejf af nådens vinge : en slægtsroman fra årene 1199-1241
Forum, 2002. - 269 sider 
I 1200-tallet udspiller sig et broget liv på herregården Kvesborg i Vestjylland. Vi følger Karen fra hun er 8 år gennem et typisk kvindeliv i middelalderen, til hun dør som 50-årig.

Reuter, Bjarne: Løgnhalsen fra Umbrien
Gyldendal, 2005. - 397 sider
Kræmmeren Pagamino drager i 1348 fra Neapels kongerige til Lucca, gennem et pestplaget landskab,  for at finde recepten på det evige liv, og undervejs kommer han ud for mange burleske og uhyggelige oplevelser.

Riley, Judith Merkle: Portrætmalersken
Centrum, 1997. - 454 sider
Historisk roman fra England og Frankrig i begyndelsen af 1500-tallet, om malerenken Susanna, selv en fremragende portrætmaler, der uden at vide hvorfor bliver viklet ind i magtkampen om den franske trone, Tempelherrernes hemmeligheder og kampen mellem englen Hadriel og djævelen Belphagor.

Rio, Michel: Merlin
Rosinante, cop. 1990. - 121 sider ; 21 cm
Beretningen om kong Arthur og ridderne af det runde bord, fortalt af troldmanden Merlin som den sidste overlevende, en ældgammel, desillusioneret mand.

Sinoué, Gilbert: Safirbogen
Munksgaard/Rosinante, 1998. - 482 sider
Spænding, mystik og intellektualitet blandes i denne historiske roman fra senmiddelalderens og inkvisitionens Spanien, hvor tre eventyrere og en smuk ung kvinde jagter "Safirbogen", som indeholder alle universets hemmeligheder og beviset for Guds eksistens.

Skipper, Majken Bloch: Flaget fra himlen
Aschehoug, 2005 . - 283 sider.
Kristoffer Dane tjener under tre konger og studerer sammen med Saxo i Paris og drager i 1219 med Valdemar Sejr på korstog til Estland.
(Slægten, bind 3)

Skipper, Majken Bloch: Gunhilds kamp
Aschehoug, 2005 . - 243 sider.
Den unge Gunhild af slægten Dane har en mands evner og kræfter og bliver én af Absalon og Valdemars betroede krigere. Efter et kort fornuftsægteskab gør hun oprør, gifter sig af kærlighed og drager i krig mod venderne.
(Slægten ; bind 2)

Skipper, Majken Bloch: Rejsen mod vest
Lindhardt og Ringhof, 2008. - 264 sider
I 1400-tallet vokser Magnus Dane op på Orkney-øerne hos sin landsforviste far. Magnus er rastløs og eventyrlysten, og efter et møde med Columbus kommer han med til Amerika, inden slægtsgården på Fyn trækker ham hjem.
(Slægten ; bind 8)

Skipper, Majken Bloch: De sammensvorne
Aschehoug, 2006 . - 269 sider.
Unge Janus Dane hænger ud med en gruppe voldelige herremænd og involveres i mordet på Erik Glipping. Janus får skylden og må leve resten af livet på flugt.
(Slægten ; bind 4)

Steen, Thorvald: Konstantinopel
Per Kofod, 2002. - 267 sider
Den norske konge Sigurd Jorsalfar bliver som 18-årig sendt på korstog til det hellige land, hvor han møder nye kulturer og forelsker sig i den unge muslimske flygtning Amina.

Svendsen, Hanne Marie: Unn fra Stjernestene : en roman fra det gamle Grønland
Gyldendal, 2003. - 476 sider
Med den stærke og lidenskabelige Unn i centrum fortælles om klosterliv, åndelige strømninger og hverdagsliv i 1300-tallets Sydgrønland.

Têtevide, Anne Marie: Mellem himlen og verden
Gyldendal, 2000. - 203 sider
Germand Gladensvend, Aage og havmandens Agnete fødes her i samme lille middelalderlandsby. Som i folkeviserne har de alle en forudbestemt skæbne og uanset hvad, så ender de, som skæbnen vil.

Vedsø Olesen, Anne-Marie: Salernos sol
Gyldendal, 2000. - 183 sider
I 1100-tallets Italien uddannes fortælleren til læge. Senere deltager han i det 2. korstog, hvor han bliver den franske dronnings elsker, med hvad dertil hører af lidenskaber og intriger.

Walsh, Jill Paton: Engleviden
Centrum, 1995. - 302 sider
Under inkvisitionen rådede 1400-tallets Middelhavsområde over liv og død, og en stakkels pige, opvokset blandt ulve, og en skibbruden ateist fra et ukendt land må kæmpe for deres liv.

Westenholz, Anders: Fluernes farve
Gyldendal, 1996. - 284 sider
En ung mands rejse i middelalderens Europa, på flugt fra fortrængte erindringer om stupid vold og ondskab, hjulpet først af en alkymist, senere af kristne munke.

 

Fantasy

 
Bradley, Marion Zimmer: Den blodige trone
Gyldendal, 1988. - 268 sider (Tågerne omkring Avalon ; 3. bind)
Situationen ved hoffet tilspidses p.g.a. kong Arthurs tiltagende interesse for kristendommen. En af de ledende præstinder, som repræsenterer den gamle keltiske tro, dræbes og samtidig forsøger Morgaine at vende tilbage til Avalon.

Bradley, Marion Zimmer: Det glemte land
Gyldendal, 1996. - 288 sider ; 22 cm. - (Tågerne omkring Avalon ; 2)
Gennem ægteskabet med den kristne kvinde Gwenhwyfar oplever Kong Arthur på nærmeste hold brydningerne mellem den hedenske og den nye tro. Men den Gwenhwyfar i virkeligheden elsker, er ridderen Lancelot.

Bradley, Marion Zimmer: Den Hellige Ø
Gyldendal, 1991. - 323 sider ;  (Tågerne omkring Avalon ; 1. bind)
England i 4-500-tallet. På den hellige ø, Avalon, lægger den synske ypperstepræstinde Viviane og troldmanden Merlin planer for, hvordan de kan bevare den keltiske gudetro og samle landet, som trues af saxernes indtrængen og kristendommens udbredelse.
Samhørende: Den Hellige Ø ; Det glemte land ; Den blodige trone ; Den sidste strid

Bradley, Marion Zimmer: Den sidste strid
Gyldendal, 1990. - 277 sider ;  (Tågerne omkring Avalon ; 4. bind)
Kong Arthurs rige smuldrer, da det kommer til det endelige opgør mellem den gamle keltiske tro og kristendommen. Avalon forsvinder i tågerne og alle Arthurs riddere spredes og dør.

Cochran, Molly: Den udødelige konge
Samleren, 1995. - 426 sider
Fantasy. Den hellige gral befinder sig hos Chicago-knægten Arthur, men den sorte ridder Saladin efterstræber den, så i England må Camelot og ridderne af det runde bord genopstå for at hjælpe.

 

Krimier

 
Bolvig, Axel: Balthasars skrin
Forlaget Jelling, 2008. - 319 sider, tavler i farver
Krimi. Balthasars skrin fra Jesu fødsel er et efterstræbt relikvie. En dansk loge, muslimer og katolikker er alle på jagt, men en fynsk graver finder det tilfældigt i sin interesse for labyrinter. Og det er dødsens farligt.


Caldwell, Ian: Belladonna Dokumentet
Cicero, 2004. - 335 sider
På Princeton i New Jersey arbejder Paul Harris intenst på sit speciale om et gådefuldt skrift fra 1497: "Hypnerotomachia". I takt med gådernes løsning sker der voldsomme og dramatiske ting omkring ham.

Jensen, Martin: Grevens mænd : en Eske Litle-roman
Klim, 2006 . - 285 sider.
Krimi. Grev Gert har problemer i Skanderborg og tilkalder byfoged Eske Litle, som træder til ved opklaringen af et mord på en udsending fra hansestæderne. I Assens står Bane og Tade alene om et andet mord - og det klarer de sagtens uden Eske.

Jensen, Martin: Magtspor : en Eske Litle-roman
Klim, 2004. - 277 sider
Kriminalroman. Assens 1332. Danmark er kastet ud i en magtkamp mellem kongsemnerne, og i den lille by er der uro. En mand findes myrdet i kirken, og byfoged Eske Litle må i gang med opklaringen, som er meget kompliceret.

Jensen, Martin: Mand af ære : en Eske Litle-roman
Klim, 2008. - 280 sider
Krimi fra Assens i 1334, hvor byfogeden Eske Litle skal opklare mordet på en ung stormand, men mere og mere føler, at hans herre, Grev Gert af Holsten, modarbejder ham.

Jensen, Martin: Mens møllen maler : en Eske Litle-roman
Klim, 2001. - 226 sider
Kriminalroman om det brutale mord på en ukendt mand der kommer til Assens sommeren 1332. Med sit indgående kendskab til byens borgere og deres tankesæt opklarer byfogeden Eske Litle sagen.

Jensen, Martin: Trækfugle : en Eske Litle-roman
Klim, 2002. - 217 sider
Kriminalroman. Assens 1332. Fremmede hærtropper er på vej, en flok sigøjnere har slået sig ned, en brudekrone bliver stjålet og en mand myrdet under bryllupsfesten, så Eske Litle får hænderne fulde.

Jørkov, Birgitte: Vor Frues sorte søndag
Hovedland, 2001. - 256 sider
Kriminalroman. Enken og købmanden Elne Jeps er en personlighed i 1400-tallets Helsingør. Sammen med munken og bygmesteren Johan finder hun både kærligheden og løsningen på en forsvunden formue og to brutale mord.

Peters, Ellis: Jomfruen i isen
Bogfabrikken, 2000. - 192 sider.
Kriminalroman. To unge adelige søskende flygter fra Worchester sammen med en nonne, men forsvinder på vejen til Shrewsbury. På samme tid bliver en sønderbanket munk fundet i sneen, og broder Cadfael bliver sendt af sted for at pleje ham. Nonnen bliver fundet dræbt, og inden broder Cadfael kan komme videre med sagen, tager flere voldelige begivenheder fat.

Peters, Ellis: En udstødt vender tilbage
Borgen, 1993. - 200 sider.
Kriminalroman. En ældre adelsmand bliver myrdet på sin bryllupsdag, og mistanken falder på den unge bruds jaloux bejler. Efter mordet skjuler han sig i spedalskhedshuset uden for Shrewsbury, og broder Cadfael går i gang med at efterforske sagen.

Robb, Candace: Apotekerrosen
Hovedland, 2000. - 341 sider
Kriminalroman. Owen Archer er en enøjet bueskytte, der skal have anden beskæftigelse. Hans Lordkansler sender ham til York i 1363 som apotekerlærling og spion i et lille samfund, hvor to besynderlige dødsfald har fundet sted.

Robb, Candace: Asylets velsignelse
Hovedland, 2005. - 317 sider.
Kriminalroman, hvor bueskytten og spionen Owen Archer rejser til Wales for at hverve bueskytter og inddrages i et spil om både kærlighed og walisiske separatister.

Robb, Candace: En brik i kongens spil
Hovedland, 2002 .- 323 sider.
Kriminalroman fra England år 1367 med Owen Archer fra York som detektiv, der indblandes i et farligt magtspil mellem kirken og kongemagten.

Robb, Candace: En forpestet tid
Hovedland, 2003. - 309 sider.
Kriminalroman. Owen Archer skal undersøge en række mystiske dødsfald, der muligvis har forbindelse til det lokale hospitals profitering på pesten.

Robb, Candace: Nonnens fortælling
Hovedland, 2001. - 356 sider.
Kriminalroman. Owen Archer skal for biskoppen af York finde nonnen Joanne, der er flygtet fra sit kloster. Hun sættes bl.a. i forbindelse med flere mord.

Robb, Candace: Ridderen med de korslagte ben
Hovedland , 2007 . - 347 sider
Krimi fra England år 1371 med Owen Archer fra York som detektiv, der efter en begravelse på en af York's stormænd involveres i opklaringen af en ildspåsættelse og et mord på en ung jordemoder.

Robb, Candace: Vor frues kapel
Hovedland, 2001. - 345 sider.
Kriminalroman. Owen Archer er blevet gift med apotekersken, men må forlade hende for at opklare en speget affære med mænd, der myrdes og får afskåret deres højre hånd - tydeligvis med ordre fra magtfulde personer.

 

Fagbøger

 
22.9
Gardner, Laurence: Gåden om Maria Magdalene
Bazar, 2006 . - 483 sider.
Giver et billede af Maria Magdalene og hendes kontroversielle betydning i den kristne historie, herunder om slægtsforholdet mellem Maria Magdalene og Jesus i relation til Dan Browns roman "Da Vinci mysteriet".

36.8
Andersen, Dan H.: Skjulte magter? : hemmelige selskaber i 1000 år
Aschehoug, 2006 . - 178 sider.
Om hemmelige selskaber og sammensværgelsesteorier gennem 1000 år. Med et afsnit om de selskaber, der optræder i bøgerne Da Vinci mysteriet og Engle og dæmoner af Dan Brown
Indhold: Historien om Thuggerne : Kalis Kvælere ; Hashshashin eller Assassinerne : historien om Den Gamle Mand i Bjerget ; Tempelridderne : fra åndelig ridderorden til Frimurere til esoterisk almuligselskab ; Illuminati og Sions Prioriat ; Thuleselskabet : Hitler og nazismen - en okkult sammensværgelse? ; Kongehuset og Den Hornede Gud : et hemmeligt selskab i 1000 år?

36.8
MacNulty, W. Kirk: Frimureri : symboler, hemmeligheder, betydning
Cicero, 2006 . - 320 sider.

45.8 Väste
I Arns fodspor / foto og idé Lennart Utgren ; tekst Dick Harrison ; illustrationer Bo Södervall. Modtryk, 2002. - 207 sider : ill. i farver
En rejse i tekst og billeder rundt til de steder i Västergötland som er skildret i Jan Guillous romanserie om korsridderen Arn Magnusson der indledes med "Vejen til Jerusalem". Der gives et billede af livet i middelalderen og den historiske virkelighed bag hændelserne og stederne i romanerne.

64.1
Leed, Bente: Danskernes mad i middelalderen : smag selv
Åløkke, 1999. - 160 sider : ill. (nogle i farver)
Indhold: Madkultur og kogekunst ; Selvforsyning - fra jord til bord ; Det gode brød ; Fastemad ; Sild og fisk ; Kål eller grønt? ; Påske i bispegården ; Mad og medicin ; Forløber for dessertvine, konfekt, syltetøj m.m. ; Adskillelse af læge- og kogekunst.

71.6
Matthiesen, Hans Ole: Ture i middelalderens Danmark
Gyldendal, 1999. - 189 sider : ill. i farver
Beskrivelser af omkring 150 seværdigheder fra middelalderens Danmark. Blandt andet kirker, klostre, borge, fæstningsværker og voldanlæg samt turforslag til byvandringer i middelalderens købstæder.

71.86
Gyldendals bog om danske klostre
Gyldendal, 2004. - 311 sider : ill. i farver
Beskrivelse af 71 danske klostre. Med indledende kapitler om middelalderens klostre og de forskellige klosterordener.

81.11
Godwin, Malcolm: Den hellige gral : dens oprindelse, hemmeligheder og betydning
Hovedland, 1994. - 255 sider : ill. (nogle i farver)
En litteraturhistorisk gennemgang af gralsfortællingerne ud fra den keltiske, den kristne og den alkymistiske opfattelse med linier op til vor tid og den betydning fortællingerne har i dag.

91.6
McGuire, Brian Patrick: Den levende middelalder : fortællinger om dansk og europæisk identitet
Gyldendal, 2005. - 301 sider : ill. i farver
Indhold: Middelalderens tilblivelse og tilstedeværelse i nutiden ; Kristendommens lære og kirkens struktur ; Skabelsen af en fælles kristen kultur, ca. 350-850 ; Kristendom og politik : hvad er Guds, og hvad er kejserens? ; Det store gennembrud : 1000-tallets vækstsamfund ; Kroppens behov og askesens krav : hvad skal det nytte? ; Klostervæsenet : idealer og praksis som en nøgle til middelalderen ; Feudalisme som forældet begreb og bøndernes plads ; 1100-tallets Vesteuropa : den klassiske middelalder ; Dannelse : fra monastisk til skolastisk lærdom ; 1200-tallet som middelalderens vendepunkt ; Overgangen fra et åbent til et lukket samfund? ; 1300-tallets samfundskrise og kulturblomstring ; Kærlighedens litteratur og menneskets muligheder ; Middelalderens sidste reformation, 1350-1450 ; Middelalderens arv : undertrykkelse eller frigørelse?

91.6
Olsen, Rikke Agnete: Riddertid og romantik
Fremad, 1998. - 135 sider : ill.
Indhold: Ridderskabets ælde ; Magtens herrer og Kristi stridsmænd ; Korsets krigere ; Ridderliv ; Våbenleg og riddervåben ; Ridderdigtning ; Fyrsternes riddere ; Riddersprog i dagens dansk.

91.6
Ridderdrømme/ Kirsten Egeberg, Lona Lerberg, Johnny Thiedecke.
Pantheon, 2000. - 104 sider : ill.
En afdækning af middelalderens ridderunivers gennem middelaldertekster og -billeder suppleret med en række perspektiveringer inden for litteratur, musik, film og spil, der beskriver riddertidens efterliv i nyere tid
Indhold: De berømte ridderfællesskaber (Kong Arthur og ridderne af Det runde bord ; Karl den Store og hans tapre riddere) ; Den levende middelalder - perspektivering til kapitel I (Den historiske roman ; Verdens hårde riddere ; Det 20. århundredes ridderbevægelser?) ; Kærlighed, dragekampe og jagten på det guddommelige (Den høviske kærlighed ; Chrétien de Troyes og hans ridderromaner ; Riddernes kamp mod dragerne ; Ridderne og jagten på Den hellige Gral) ; Den levende middelalder - perspektivering til kapitel III (Kærlighed og galskab ; Kærlighed og død - Tristan og Isolde i musikkens verden ; Riddereskapisme i litteraturen ; Eskapisme eller udfordring? ; "Riddere for fred" - krig og ridderære).

91.69
Helligt blod, hellig gral : mysteriet om Tempelherrerne og Jesu efterkommere/Michael Baigent
Bazar, 2005 .- 565 sider : ill.
Teorier om en århundredgammel international organisation, der bl. a. gennem Tempelherreordenen har arbejdet for at indsætte Jesu efterkommere, Merovinger-slægten, på Europas trone.

91.69
Haagensen, Erling: Tempelherrernes skat : et studie
Bogan, 2006. - 216 sider : ill.
Indhold: Arven ; Tempelherrerne ; Bernard af Clairvaux ; Eskil ; Den Baltiske Mission ; Tempelherrernes skat ; Konklusion ; Den geometriske nøgle ; Gralen blev båret af tre borde.

91.69
Lincoln, Henry: Nøgle til det hellige mønster : den hemmelige historie om Rennes-le-Château
Lynge : Bogan, 1998. - 210 sider, tavler i farver : ill.
Med baggrund i en kirke i den sydfranske by Rennes-le-Château fortæller forfatteren om 30 års udforskning af den femtakkede stjernes mysterium og dokumenterer et arkitektonisk princip kirkerne imellem, et princip som også eksisterer i Danmark - på Bornholm.

96.1
Carstensen, Mogens: Middelalderliv
Gyldendal, 1999. - 155 sider, tavle A-H i farver : ill.

96.1
Danske korstog : krig og mission i Østersøen
Høst, 2004. - 404 sider : ill.
Indhold: Venderkorstogene ; Venderkorstoget 1147 ; Danske korstogsinstitutioner ; Korstogene i den østlige Østersø ; De danske korstog til Finland ; Korstogene til de baltiske lande ; Russerne og de baltiske korstogs tidligste fase ; De danske korstog mod Estland frem til 1236 ; Danmark og korstogene til Preussen ; Nye aktører : Den Tyske Orden og tiggermunkenes engagement i Preussen og Livland ; Fra slaget ved Saule til slaget på isen ; Pavelig europapolitik - korstog med russerne? ; Danmark og Estland c. 1250-1294 : dansk afmagt ; Drømmen om Østersøimperiet ; Afviklingen af det danske korstogsimperium ; Korstogene efter 1346.

96.1
Halskov Hansen, Lene: Private borge i en urolig tid : Danmark i 1200-1300-tallet
Bornholms Middelaldercenter, 2001. - 59 sider : ill.
Primært udarbejdet til brug for lærere i samarbejde med elever fra 5. klasse og opefter
Indhold: Herremand, stormand, væbner, ridder, adel ; Samfundets fire stænder - og så dem der faldt udenfor ; Hvordan så de befæstede stormandsgårde ud i middelalderen? ; En befæstet stormandsgård på Bornholms Middelaldercenter ; Hverdagsbilleder fra en ufredstid.

96.1
Hybel, Nils: Danmark i Europa 750-1300
Museum Tusculanum, 2003. - 286 sider
Skabelsen af det danske kongerige og det danske samfund i århundrederne fra kong Godfred til Valdemarerne beskrives set udefra som en integreret del af Europas samlede middelalderhistorie.

96.1
Kræmmer, Michael: Den hvide klan : Absalon, hans slægt og hans tid
Spektrum, 1999. - 197 sider : ill.
Om ærkebiskop Absalon (ca. 1128-1201) og den udvikling der sker i middelalderens Danmark, hvor Absalons venskab med Valdemar den Store bliver udgangspunktet for en dynamisk og magtfuld alliance mellem konge og kirke.

96.1
Kræmmer, Michael: Kongemordernes slægt : om Hvideslægtens rolle i det 13. århundredes konflikter mellem kirke og kongemagt(NY)
Hansen & Jespersen, 2007 . - 240 sider: ill.

96.15
Ebbesen, Klaus: Venderne - et folk der forsvandt
Alinea, 2003. - 56 sider : ill. i farver. - (Ind i historien)
Venderne hærgede og plyndrede de danske kyster for knap 1000 år siden. Men hjemme i Venden var de fredelige bønder og søfolk. Danskerne og tyskerne erobrede landet og fordrev venderne.

96.15
Olsen, Rikke Agnete: Borge i Danmark
Fremad, 1996. - 202 sider : ill.
En oversigt over danske middelalderborge og om de enkelte befæstningsanlægs betydning lokalt og i rigets politik.

99.4 Birgitta (helgen)
Madsen Poulsen, Flemming: Den hellige Birgitta af Vadstena
Dafolo ; [Kbh.] : [eksp. DBK], 1999. - 79 sider : ill.. - (Stærke kvinder ; 3)
Om Birgitta af Vadstenas (1303-1373) liv og gerning som grundlægger af Birgittinerordenen, hendes helgenkåring og om ordenens senere historie.

99.94 Hvide
Thi de var af stor slægt: om Hvideslægten og kongemagt i Danmarks højmiddelalder
Skippershoved, 2001. - 208 sider : ill. (nogle i farver)
Om Hvideslægtens stormænd og -damer, deres kirkebyggeri og vidtstrakte godsbesiddelser, og om den fremtrædende rolle de spillede i middelalderens samfund.

99.4 Brown, Dan
Gumbel, Nicky: Svar på Da Vinci mysteriet
Mediacellen, 2005 . - 39 sider.
En kritisk kristologisk gennemgang af teorien om Jesus, som Dan Browns roman Da Vinci mysteriet bygger på.

99.4 Brown, Dan
Koder og hemmeligheder: sandhederne bag Da Vinci mysteriet/Redigeret af Dan Burstein et al.
Bazar, 2005 . - 516 sider.
Indhold: Et historisk drama om Maria Magdalene, feminisme og kætteri : Maria Magdalene og det hellige kvindelige (Maria Magdalene ; Det hellige kvindelige) ; Ekkoer fra en skjult fortid (De tabte evangelier ; Kristendommens første tid ; Konsolidering eller tilsløring? ; Hemmelige selskaber) ; At holde hemmelighederne hemmelige (Kodernes mysterium ; Leonardo og hans hemmeligheder ; Templer med symboler, katedraler med koder) ; Da Vinci mysteriets koder afsløres : 24 timer, to byer og den vestlige civilisations fremtid (Apokryfer og åbenbaringer) ; Anmeldelser og kommentarer til Da Vinci mysteriet (Kommentarer, kritik og observationer) ; Under pyramiden (Sophies bibliotek)



Siden er oprettet 10.01.2007 · Sidst redigeret 11.11.2009.

Værd at vide:

Bibliotekerne udarbejder med jævne mellemrum nye læsetips for dig. Du kan også hente dem som foldere på dit bibliotek. Og du er velkommen med forslag til andre læsetips.

Kontakt:

Gitte Kerber
Tlf.: 56 57 53 59
gitker@stevns.dk