Mobning
Mobning er et ødelæggende fænomen.
Der er forskel på at drille og at mobbe, men også en glidende overgang - således at det der starter som drilleri kan ende med mobning.
Drilleri er ment for sjov, mens mobning er direkte ondskabsfuldt.
De fleste af os kender det fra vores skoletid og måske også fra arbejds-pladsen: - Sladder, bagtalelse, øgenavne, rullende øjne, tilråb og skub.
Hvis dit barn moppes
37.31 Børn skriver til børn - om mobning
idé og redaktion: Birgit Madsen
Kroghs Forlag, 2006. - 103 sider, illustreret i farver
23 børn og unge i alderen 11-16 år skriver om deres tanker og følelser i forbindelse med mobning.
Fagbøger for børn om mobning
37.31 Kickbusch, Jari: Vortefjæs og klistersko : om mobning
foto: Ulla Rose Andersen
CDR-Forlag, 2006. - 128 sider: ill.
Hvad er mobningens væsen? Hvor går grænsen mellem mobning og drilleri? Disse spørgsmål søges belyst gennem interviews med tidligere mobbere og ofre, samt en novelleserie.
Romaner for børn om mobning
Lian, Torun: Adam den tredje i fjerde
oversat fra norsk af Susanne Vebel
Forum, 2007. - 158 sider.
10-årige Adam mobbes groft i skolen, hans storebror mishandler ham jævnligt, hans forældre er skilt og hans mor har udslæt af nerver. Men så kommer farlige Monster-Eva ind i klassen.
Fra 10 år.
Mobning af voksne
60.13 Graversgård, John: Ene mod alle : mobning på arbejdspladsen
Frydenlund, 2007.- 189 sider
Bogen handler om de situationer, hvor grænser overskrides, hvor personen krænkes på sit selvværd og udsættes for nedværdigende behandling - enten af kolleger eller af ledelsen. Mobning på arbejdspladsen har altid eksisteret, men ved at give fænomenet et navn, er det nemmere at gøre det til genstand for diskussion, samtale, analyse og handling.
Siden er oprettet 15.08.2007 · Sidst redigeret 02.11.2010.