Læsernes Bogpris 2010

 
Jussi Adler-Olsen

 

Ikke uventet blev det Jussi Adler-Olsen som løb med prisen 2010.

Vinderbogen 'Flaskepost fra P' er tredje bog i serien om den aparte politimand Carl Mørck. I den rosende omtale hos Berlingske.dk hedder det:

"I »Flaskepost fra P« funkler Adler-Olsens forrygende drive klarere end ellers. Alt falder i hak i den stort anlagte bog. Foruden at opklare flaskepost -sagen, hvor et næsten udvisket nødråb leder Afdeling Q på sporet af en række bortførelser af børn, der mærkeligt nok aldrig er blevet anmeldt, bistår de dem ovenpå med en sag om mordbrande."

Læs omtalen på Berlingske Tidende

 

De nominerede var:

 
 
Bogforside: Flaskepost fra p
Adler-Olsen, Jussi
Flaskepost fra P
Politiken, 2009. 485 sider
Krimi. En femten år gammel flaskepost med et fortvivlet råb om hjælp lander hos Afdeling Q, og snart er Carl Mørck dybt begravet i en syg sag om en psykopatisk morder, religiøs fanatisme og værgeløse børn.
 
 
Bogforside: Alting blinker
Aidt, Naja Marie
Alting blinker
Gyldendal, 2009. 67 sider
Digte. Personlig og kompleks digtsamling med refleksioner, der tager afsæt i forfatterens nye bopæl i den multikulturelle storby, New York. Hun tematiserer sine oplevelser af fremmedhed i forhold til sine bindinger til danske rødder og i relation til eksil og hjemstavn
 
 
Bogforside: Danskere på Vestfronten
91.91 Bundgård Christensen, Claus
Danskere på Vestfronten 1914-1918
Gyldendal, 2009. 536 sider, illustreret
Historien om 1. verdenskrig bl.a. fortalt gennem breve, dagbøger og erindringer fra nogle af de 26.000 dansksindede, der deltog på Vestfronten på tysk side.
 
 
Bogforside: Liberty
Ejersbo, Jakob
Liberty : roman
Gyldensal, 2009. 711 sider
13-årige Christian kommer til Tanzania med sin far og bliver venner med den indfødte Marcus. Da han efter et ophold i Danmark vender tilbage for at realisere drømmen om et diskotek sammen med Marcus, får kulturforskellene fatale følger.
 
 
Bogforside: Børnene
Jessen, Ida
Børnene : roman
Gyldendal, 2009. 318 sider
Fraskilte Solvej flytter til Hvium - og datteren, der bor hos faren. Solvej giver stof til sladder i landsbyen, selvom hun som sundhedsplejerske hjælper mange og ser mange ting. Men som altid rammes børnene hårdest.
 
 
Bogforside: Tunu
Leine, Kim
Tunu : roman
Gyldendal, 2009. 244 sider
Den unge sygeplejerske Jesper kommer til en lille bygd i Østgrønland, og gennem et år følges mange af bygdens skæbner.
 
 
Bogforside: Hej menneske
Helle, Merete Pryds
Hej menneske : roman
Lindhardt og Ringhof, 2009. 195 sider, tavler i farver
Under udgravning af en jordansk stenalderlandsby bliver arkæologen Edith stukket af en skorpion. I en uges febervildelse væver hun stenalderens landsbyliv, civilisationens opståen og nutiden sammen i et smukt mønster.
 
 
Bogforside: Strid

Strid, Jakob Martin
Strid
Gyldendal, 2009. 159 sider
Tegneserie. I en nærmest psykedelisk tegnestil, og med udnyttelse af collageteknikken, hvor gamle seriehelte uforvarende bliver indblandet, skildres et fuldstændig vanvittigt politisk og kulturelt univers med nedgørelse af navngivne medlemmer af den danske politiske og kulturelle elite.

 
 
Bogforside: Repremiere i mit indre mørke
04.6 Thomsen, Søren Ulrik
Repremiere i mit indre mørke : essays
Vindrose, 2009. 177 sider
Et udvalg af forfatterens essays fra aviser og tidsskrifter suppleret med to nye essays "Balladen om den tynde mand" og "Seksualhistoriske kolbøtter" samt digte.
 
 
Bogforside: Det sure med det søde
99.4 Willumsen, Dorrit
Det søde med det sure : erindringer
Gyldendal, 2009. 257 sider
Dorrit Willumsen (f. 1940) fortæller om sin barndom og ungdom i København, hvor hun boede først på Nørrebro og senere på Vesterbro.
 


Siden er oprettet 10.02.2010 · Sidst redigeret 26.03.2010.

Se også:

Læsernes Bogpris 2009
(vinder og nominerede)

Vinder 2008
Blekingegadebanden af Peter Øvig Knudsen

Vinder 2007
Den ukendte hustru af Leif Davidsen

Vinder 2006
Hundehoved af Morten Ramsland

Vinder 2005
Løgnhalsen fra Umbrien af Bjarne Reuter

Kontakt:

Gitte Kerber
Tlf.: 56 57 53 59
gitker@stevns.dk