Romaner
Andahazi, Federico: Anatomen
Gyldendal, 1998. - 215 sider
I 1500-tallets Italien bliver lægen Mateo Colón stillet for inkvisitionens domstol, fordi han udfordrer sin samtids kønsrollemønster og magtbalance ved at opdage kilden til kvinders kærlighed og seksualitet: klitoris.
Andersson, Lars: Pestkongens legende
Centrum, 1990 - 150 sider
På flugt gennem det pestramte Sverige i 1357 møder kong Magnus Eriksson en frigiven træl, og deres samtale afspejler alle menneskers angst og mismod til alle onde tider.
Bellonci, Maria: Isabellas renæssance
Forum, 1988. - 380 sider
Historisk roman om Isabella d'Este (1474-1539), som levede i den italienske renæssances blomstringstid, hvor hun regerede med myndighed, kløgt og diplomati.
Borg, Saga: Broderskabet
Aschehoug, 2007. - 206 sider. - (Blodbrødre ; 3. del)
I december 1494 i Sverige opdager den nygifte godsejerinde, 16-årige Agnes, sin svigermors magiske dagbog, men hendes mand Alexander er i krig. Den sorte Pentagrams broderskab vil have fat i bogen og bortfører godsejer Alexander.
Borg, Saga: Finnvedens orakel
Lindhardt og Ringhof, 2008. - 222 sider. - (Blodbrødre ; 4. del)
Borg, Saga: Forbandelsen
Aschehoug , 2007 . - 236 sider . - (Blodbrødre ; 1. del)
Sverige 1494. Agnes på Saxegård er 15 år og giftefærdig. Hun og godsejer Alexander Falck på Kullagård forelsker sig, men deres lykkeligt forventningsfulde vej til brylluppet formørkes af uforklarlige angreb af onde kræfter.
Brown, Dan: Da Vinci mysteriet
Hr. Ferdinand ; [Haslev] : [eksp. NBC], 2005. - 456 sider
Harvardprofessor Robert Langdon og den talentfulde kryptolog Sophie Neveu skal hjælpe politiet med at opklare det brutale mord på Jacques Saumière. Sporene peger mod et hemmeligt selskab, som gennem århundreder har gemt et meget vigtigt religiøst relikvie. Det haster med opklaringen, da også Opus Dei har interesseret sig for historien.
Chadwick, Elizabeth: Ridderne om det runde bord
Vinten : [eksp. DBK], 1995. - 216 sider
Moderne genfortælling af det keltiske sagn om kong Arthur og Sir Lancelot og deres kærlighed til Guinevere samt deres fælles kamp mod den onde prins Malagant, som truer freden på Camelot.
Claeson, Stewe: Pigen i Arras
Modtryk, 2005. - 217 sider
I 1300-tallet bliver svenskeren Ulv Gudmarsson og hustruen - senere Den hellige Birgitta - opholdt i Pyrenæerne efter en pilgrimsfærd til Santiago de Compostela. Mens Ulv føler sig ene søger Birgitta tilflugt i troen.
Clavel, Bernard: Himlens søjler
Hernov, 1986-. - 4 bind
(Bind) 1 : Ulvetider . - 1986. - 270 sider
Under Trediveårskrigen må en ung kærredriver gøre gravertjeneste i en pestlejr i Franche-Comté. Han bliver vidne til ufattelige lidelser, men i venskabet med en jesuiterpræst oplever han også godheden.
(Bind) 2 : Søens lys . - 1987. - 311 sider
En skare mennesker på flugt fra Trediveårskrigens rædsler i Frankrig når efter mange lidelser frem til det fredelige Schweiz, hvor deres leder, tømrersvenden Bisontin, skaber en ny tilværelse for dem.
(Bind) 3 : Krigerkvinden . - 1989. - 243 sider
Hortense d'Eternoz forsøger at opspore lægen Alexandre Blondel i Trediveårskrigens kaos, og da hun finder ham død, fortsætter hun hans arbejde med at frelse de børn, som er blevet krigens ofre.
(Bind) 4 : Marie-det-Gode-Brød . - 1992. - 263 sider
Trediveårskrigen er slut, og sammen med tømrersvenden Bisontin drager Marie fra landflygtigheden tilbage til hjemstavnen i Franche Comté og en tilværelse præget af kærlighed, hårdt slid og nye forfølgelser.
Clod Pedersen, Susanne: De gyldne sporer
Borgen, 2008. - 327 sider. - (Hialmar ; bind 1)
Året er 1415. Som nyslået ridder skal Hialmar deltage i sin første turnering. Begivenheder her tvinger ham på en farefuld flugt sydpå til Lübeck sammen med den skønne jomfru Arina.
Clod Pedersen, Susanne: Klosterbarnet
Aschehoug, 2006. - 298 sider. - (Slægten ; bd. 5)
Den unge Cæcilie Dane udstødes af slægten efter en voldtægt, der resulterer i en søn. Han afleveres i et kloster og Cæcilie bliver frille for biskop Jens Grand, inden hun - 8 år senere - kan hente sin søn.
Clod Pedersen, Susanne: Ravnens år
Aschehoug, 2007. - 283 sider. - (Slægten ; bd. 6)
I begyndelsen af 1300-tallet står livlæge Peter Dane trofast først ved kong Christoffers, dernæst ved Valdemar Atterdags side, og han får stor politisk magt. Hans privatliv skranter imidlertid, for han har svært ved de tætte relationer.
Cornwell, Bernard: Vinterkongen
Aschehoug , 2007 . - 526 sider
En af kong Arthurs krigsmænd, sakseren Derfel, nu kristen munk, beretter mange år efter den "sande" historie om Arthur, Guinevere, Merlin og Lancelot, om krig og politik og gør samtidig op med de romantiske myter om Camelot og ridderne af det runde bord.
Craig, Charmaine: De gode mænd
Lindhardt og Ringhof, 2002. - 462 sider
I 1300-tallets Frankrig har præsten Pierre Clerque fra Montaillou forbindelse til sekten 'De gode Mænd', der forfølges af inkvisitionen. Samtidig giver hans kærlighedsforhold til den unge Ekko både glæde, samvittighedskvaler og problemer.
Eco, Umberto: Baudolino
Forum, 2002. - 489 sider
Bondedrengen Baudolino bliver adopteret af Frederik Barbarossa og beretter om sit liv med korstog, rejser og Frederiks bestræbelser på at blive anderkendt som tysk-romersk kejser.
Eco, Umberto: Rosens navn
Forum, 1996. - 485 sider
Gennem opklaringen af en række mord begået i et norditaliensk abbedi i 1327 gives et billede af middelalderens politiske og teologiske liv.
Einar Kárason: Fjendemøde
Gyldendal, 2003. - 197 sider
Islændingen Thord lever et udsvævende liv i Nidaros, da han får melding om at hele hans Sturlungeslægt er blevet massakreret af den nye hersker Kolbein den unge. Han drager hjem for at tage kampen op.
Ejrnæs, Anne Marie: Thomas Ripenseren
Munksgaard/Rosinante, 1996 - 207 sider
Thomas fra Ribe, yngste søn af en rig købmand, drager som purung omkring år 1300 ud i Europa for at få en gejstlig karriere. På denne årelange dannelsesrejse oplever han mangt og meget, også den kødelige kærlighed, inden han igen vender hjem, med ny erkendelse.
Follett, Ken: Jordens søjler
Cicero, 2004. - 779 sider : ill.
Bygningen af en katedral i Kingsbridge i 1100-tallets kaotiske England danner ramme om skildringen af en lang række af tidens mennesketyper, de spændende historiske begivenheder, samfunds- og klosterliv samt arkitektur og byggeteknik.
Follett, Ken: Uendelige verden
Cicero, 2008. - 1063 sider
Historisk roman. Foregår i Kingsbridge i 1300-tallets England, skildringen af livet i og omkring katedralen er stadig i centrum. I 1327 flygter fire børn fra byen og oplever i skoven to uforklarlige mord, som binder dem sammen for resten af livet trods deres vidt forskellige tilværelse.
2. del af: Jordens søjler. Seriens indhold se denne
Galland, Nicole: Rosens hævn
Aschehoug, 2007. - 445 sider
Riddertidens Frankrig er rammen om en dramatisk og romantisk begivenhedsrække. Kejser Konrad skal have en udadlelig hustru, Willem af Dole søger retfærdighed, Marcus vil have sin elskede, og troubaduren Jouglet har helt sin egen dagsorden.
Guillou, Jan: Arven efter Arn
Modtryk, 2003. - 416 sider : ill.
Arn Magnussens barnebarn, Birger Jarl, opfylder efter en blodig periode med krig, slægtsfejder og politisk rænkespil sit løfte til farfaren: Han samler Sverige og grundlægger Stockholm.
4. del af: Vejen til Jerusalem.
Guillou, Jan: Riget ved vejens ende
Modtryk, 2002. - 463 sider
I 1192 vender Arn endelig hjem til Götaland og sin elskede Cecilia. Med sig har han sine erfaringer, stor viden om det fremmede og en flok udenlandske hjælpere, og han får nok at se til, for indenlands strides de forskellige stammer og sydfra truer Danmark.
3. del af: Vejen til Jerusalem
Guillou, Jan: Tempelridderen
Modtryk, 1999. - 441 sider
Arn vinder stor hæder som tempelridder i Det Hellige Land, selvom ridderne taber Jerusalem. Efter 20 år begynder hjemturen til Cecilia, der har kæmpet sin egen kamp bag klostermurene.
2. del af: Vejen til Jerusalem
Guillou, Jan: Vejen til Jerusalem
Modtryk, 2002. - 389 sider
Stormandssønnen Arn får hos cisterciensermunkene i Sverige og Danmark den bedste uddannelse, der findes i middelalderens Europa. Men hans lærere aner, at han ikke er bestemt til at være klosterbroder og vil gøre bedre fyldest som Kristi stridsmand i korstogene.
Samhørende: Vejen til Jerusalem ; Tempelridderen ; Riget ved vejens ende ; Arven efter Arn
Haller, Bent: Det romanske hus
Vindrose, 1990 - 419 sider
Historisk skildring af livet i Thy i midten af 1100-tallet, hvor kristendommen kæmper mod de gamle guder, og stenhuggermesteren vier sit liv til at bygge en stenkirke.
Hartz, Brita: Margrete Sprænghest : Danmarks første dronning Margrete?
Sesam, 1999. - 143 sider
Fra sit fangenskab i et kloster i Holsten mindes Margrete Sambiria (1228-1282) sit begivenhedsrige liv fra barndommen hjemme i Pommern til lykken som den danske konge Christoffer 1.'s dronning og magtkampene efter hans død.
Helle, Merete Pryds: Fiske i livets flod
Rosinante, 2000. - 457 sider
Arkæologen Peter og hans livsværk danner overraskende forbindelser mellem forskellige historiske perioder: Mesopotamien år 3000 f.Kr., Arresø år 1169 og nutidens Capri - indtil en ung studerende bringer foruroligende følelser og oplysninger i hans liv ...
Helleberg, Maria: Den hellige Knud
Aschehoug, 2005. 268 sider (Slægten)
I 1069 vågner den unge Valdemar op på en slagmark i England. Han kommer i kong Knuds tjeneste efter en periode som gidsel hos den normanniske konge. Senere får han tilnavnet "Dane" og bliver grundlægger af den slægt romanserien vil følge op gennem historien til nutiden.
Bogen er første bind i en romanserie om Danmarks historie. Hvert bind indledes med en historisk gennemgang af den periode, handlingen foregår i.
Samhørende: Den hellige Knud; Majken Bloch Skipper: Gunhilds kamp; Flaget fra Himlen; Skipper, Majken Bloch: De sammensvorne
Helleberg, Maria: Rigets frue : Margrete 1.
Aschehoug, 2000. - 342 sider
Historisk roman om dronning Margrete I (1353-1412), fra hun som seksårig bliver gift med kong Håkon af Norge, til hun dør af pest godt 50 år senere.
Herløv Petersen, Arne: Simmer
Hovedland, 2005 . - 179 sider.
Simmer er en bondesøn fra Langeland, der sendes til Odense for at blive uddannet til landsbypræst. Samtidig udpiner Kong Knud landet med nye skatter for dels at tjene kirken og dels finansiere håbløse erobringsdrømme.
Jensen, Gunnar: Fruen til Estland : historisk roman om Margrete Sprænghest af Danmark
Hovedland, 2004. - 216 sider
Margrete Sprænghest prøver stadig at bekæmpe kongemagtens fjender, men ender som fange i Hamburg. Hun fortsætter alligevel kampen for sig selv og sønnen Erik, den senere Erik Klipping.
2. del af: Sankt Agathes nat
Jensen, Gunnar: Sankt Agathes nat : en roman om Margrete Sprænghest af Danmark
Hovedland, 2001. - 202 sider
Året er 1259. Kristoffer den Første og Margrete Sambiria - kaldet Sprænghest - krones som konge og dronning af Danmark, men andre gør krav på tronen, og år med vold, drab og borgerkrig følger.
Jensen, Martin: Soldaterhoren
Gyldendal, 2000 - 202 sider
Historisk roman fra Danmark 1326. Da Thrunds far går fra hus og hjem, og hun selv er blevet voldtaget af en rigmandssøn, ser hun kun én udvej for at redde sine mindre søskende.
Jensen, Martin: Tømrerens datter
Klim, 2005. - 473 sider
Handlingen tager sin begyndelse i Shere, en landsby i England i 1320'erne. Her lever den unge Christine, datter af den lokale tømrer. På grund af et løfte til Den Hellige Jomfru vælger hun at lade sig mure inde i kirken for her at leve afsondret fra alle andre i bøn og afsavn, Jomfru Maria til ære. Hun er en såkaldt anchorese, en skikkelse, der både vækker beundring og en art afsky - hun stiller sig jo helt uden for det almindelige liv, men samtidig bliver hun en brik i et storpolitisk spil, der også indbefatter paven i Avignon.
Johannessen, Kåre: Blodsbånd
Aschehoug, 2007. - 315 sider. - (Slægten ; bd. 7)
Daneslægtens unge overhoved, Sofie, kommer i 1400-tallet tæt på Erik af Pommern. Hun er hans solidariske rådgiver og vokser med opgaverne - også som mor - men lærer samtidig at skelne mellem godt og ondt.
Johannessen, Kåre: Vredens dag
Lindhardt og Ringhof, 2008. - 302 sider. - (Slægten ; bd. 9)
Esben Dane er rådgiver for Christian II og senere både Frederik I og Christian III i starten af 1500-tallet, hvor striden mellem kongedømme, katolikker og lutheranere er på sit højeste.
Kjærboe, Jette: Madonna-maleren
Gyldendal, 2001. - 205 sider
Antonio kommer i 1160 til Sjælland for at udsmykke en landsbykirke og forelsker sig i herremandens Ingegerd. Deres unge kærlighed får tragiske følger, men efter mange år følger hævnen.
Lyneborg, Elisabeth: Maria Magdalenes verdener
Hovedland, 2008. - 383 sider
I tiden omkring Den første Verdenskrig købes en ung præst til at finde Den hellige Gral. Det fører bagud i tid: til Maria Magdalenes tid i Frankrig, til tempelriddernes orden og til hekseinkvisitionens jagt på katharerne.
Lützen, Hanna: Miraklernes bog
Gyldendal, 1997 - 183 sider
Krista er hittebarn og bliver bragt til det middelalderlige Esrum Kloster. Her vokser hun op til en usædvanlig pige, der gerne vil lære lægekunsten for at tjene Gud, men hun undgår ikke konfrontationer med djævelen.
Løkkeberg, Vibeke: Purpur
Hovedland, 2003. - 253 sider
Purpurfarversken Anna bliver gift med Pave Pius livvagt og befinder sig i magtens centrum indtil inkvisitionen rækker sine fangarme ud efter hende.
Mejdahl, Jørgen: Sagnet om Nibelungerne
Gyldendal, 2004. - 157 sider
ISBN: 87-02-02920-0
En prosagenfortælling om sagnet med ridderkampe, kærlighed og stor sorg. Den usårlige Siegfried dræbes af den falske Hagen, og Siegfrieds elskede dronning Kriemhilde tager en voldsom hævn.
Merle, Robert: Den blufærdige romerinde
Forum, 1989. - 297 sider
En smuk og agtværdig kvindes liv i 1500-tallets Italien, viklet ind i intriger, der berettes om af en række implicerede fra vidt forskellige moralske, politiske og religiøse miljøer.
Pedersen, Jan: Skatten fra kong Salomons Tempel
Eget Forlag, 2003. - 218 sider
Den unge franske munk Uriel sendes til Bornholm, hvor han skal sikre at opførelsen af øens stenkirker sker i et hemmeligt geometrisk mønster. Uforvarende bliver han en brik i kampen om magten i Danmark.
Reintoft, Hanne: Strejf af nådens vinge : en slægtsroman fra årene 1199-1241
Forum, 2002. - 269 sider
I 1200-tallet udspiller sig et broget liv på herregården Kvesborg i Vestjylland. Vi følger Karen fra hun er 8 år gennem et typisk kvindeliv i middelalderen, til hun dør som 50-årig.
Reuter, Bjarne: Løgnhalsen fra Umbrien
Gyldendal, 2005. - 397 sider
Kræmmeren Pagamino drager i 1348 fra Neapels kongerige til Lucca, gennem et pestplaget landskab, for at finde recepten på det evige liv, og undervejs kommer han ud for mange burleske og uhyggelige oplevelser.
Riley, Judith Merkle: Portrætmalersken
Centrum, 1997. - 454 sider
Historisk roman fra England og Frankrig i begyndelsen af 1500-tallet, om malerenken Susanna, selv en fremragende portrætmaler, der uden at vide hvorfor bliver viklet ind i magtkampen om den franske trone, Tempelherrernes hemmeligheder og kampen mellem englen Hadriel og djævelen Belphagor.
Rio, Michel: Merlin
Rosinante, cop. 1990. - 121 sider ; 21 cm
Beretningen om kong Arthur og ridderne af det runde bord, fortalt af troldmanden Merlin som den sidste overlevende, en ældgammel, desillusioneret mand.
Sinoué, Gilbert: Safirbogen
Munksgaard/Rosinante, 1998. - 482 sider
Spænding, mystik og intellektualitet blandes i denne historiske roman fra senmiddelalderens og inkvisitionens Spanien, hvor tre eventyrere og en smuk ung kvinde jagter "Safirbogen", som indeholder alle universets hemmeligheder og beviset for Guds eksistens.
Skipper, Majken Bloch: Flaget fra himlen
Aschehoug, 2005 . - 283 sider.
Kristoffer Dane tjener under tre konger og studerer sammen med Saxo i Paris og drager i 1219 med Valdemar Sejr på korstog til Estland.
(Slægten, bind 3)
Skipper, Majken Bloch: Gunhilds kamp
Aschehoug, 2005 . - 243 sider.
Den unge Gunhild af slægten Dane har en mands evner og kræfter og bliver én af Absalon og Valdemars betroede krigere. Efter et kort fornuftsægteskab gør hun oprør, gifter sig af kærlighed og drager i krig mod venderne.
(Slægten ; bind 2)
Skipper, Majken Bloch: Rejsen mod vest
Lindhardt og Ringhof, 2008. - 264 sider
I 1400-tallet vokser Magnus Dane op på Orkney-øerne hos sin landsforviste far. Magnus er rastløs og eventyrlysten, og efter et møde med Columbus kommer han med til Amerika, inden slægtsgården på Fyn trækker ham hjem.
(Slægten ; bind 8)
Skipper, Majken Bloch: De sammensvorne
Aschehoug, 2006 . - 269 sider.
Unge Janus Dane hænger ud med en gruppe voldelige herremænd og involveres i mordet på Erik Glipping. Janus får skylden og må leve resten af livet på flugt.
(Slægten ; bind 4)
Steen, Thorvald: Konstantinopel
Per Kofod, 2002. - 267 sider
Den norske konge Sigurd Jorsalfar bliver som 18-årig sendt på korstog til det hellige land, hvor han møder nye kulturer og forelsker sig i den unge muslimske flygtning Amina.
Svendsen, Hanne Marie: Unn fra Stjernestene : en roman fra det gamle Grønland
Gyldendal, 2003. - 476 sider
Med den stærke og lidenskabelige Unn i centrum fortælles om klosterliv, åndelige strømninger og hverdagsliv i 1300-tallets Sydgrønland.
Têtevide, Anne Marie: Mellem himlen og verden
Gyldendal, 2000. - 203 sider
Germand Gladensvend, Aage og havmandens Agnete fødes her i samme lille middelalderlandsby. Som i folkeviserne har de alle en forudbestemt skæbne og uanset hvad, så ender de, som skæbnen vil.
Vedsø Olesen, Anne-Marie: Salernos sol
Gyldendal, 2000. - 183 sider
I 1100-tallets Italien uddannes fortælleren til læge. Senere deltager han i det 2. korstog, hvor han bliver den franske dronnings elsker, med hvad dertil hører af lidenskaber og intriger.
Walsh, Jill Paton: Engleviden
Centrum, 1995. - 302 sider
Under inkvisitionen rådede 1400-tallets Middelhavsområde over liv og død, og en stakkels pige, opvokset blandt ulve, og en skibbruden ateist fra et ukendt land må kæmpe for deres liv.
Westenholz, Anders: Fluernes farve
Gyldendal, 1996. - 284 sider
En ung mands rejse i middelalderens Europa, på flugt fra fortrængte erindringer om stupid vold og ondskab, hjulpet først af en alkymist, senere af kristne munke.