Venstre, Socialdemokraterne og SF konstituerer sig i Stevns Kommune
Helmut Madsen (formand for liste A), Steen S. Hansen (Spidskandidat for liste A), Poul Arne Nielsen (borgmester, liste V), Hans Chr. Rasmussen (spidskandidat for liste F) samt Steen Sjølund (formand for liste V) står bag konstitueringsaftalen mellem de tre partier.
Venstre, Socialdemokraterne og SF har netop indgået en samarbejdsaftale for de næste fire år. Aftalen indebærer, at Poul Arne Nielsen, Venstre, fortsætter som borgmester i Stevns Kommune.
’Vi er rigtig glade for den aftale, vi har indgået og ser frem til at trække i arbejdstøjet efter nytår. Vores tre partier repræsenterer dermed 15 ud af de 19 pladser i kommunalbestyrelsen, så det bliver med et solidt mandat i ryggen fra vælgerne, at vi sammen kan stå for kommunens politiske ledelse’, udtaler de tre partiers spidskandidater Poul Arne Nielsen (V), Steen S. Hansen (A) og Hans Chr. Rasmussen (F).
I aftalen indgår:
- Borgmesterposten tildeles Poul Arne Nielsen, Venstre
- 1. Viceborgmester bliver Steen S. Hansen, Socialdemokraterne
- Der oprettes 5 stående udvalg:
- Social- og Sundhedsudvalget, formand Ole Anker, A
- Børneudvalget, formand, Hans Chr. Rasmussen, F
- Plan- og Teknikudvalget, formand udpeges af Venstre
- Natur, Fritid- og Kulturudvalg, formand udpeges af Venstre
- Demokrati- og Udviklingsudvalg, formand Steen S. Hansen, A
- At der i samarbejdet indgår en aftale om at overholde KL’s aftaler samt at parterne vil arbejde økonomisk ansvarligt og loyalt i forhold til opgaverne i den kommende periode.
- Partierne sætter sig snarest muligt sammen med henblik på, at skabe et fælles politisk grundlag for de næste 4 års arbejde.