Det kan du låne
Bøger
Børnebiblioteket har bøger for både store og små. Bøgerne er delt op i romaner og fagbøger og efter den aldersgruppe, de henvender sig til. Men vi har også særlige grupper for "Gys og gru", "Hestebøger" og meget andet.
Du kan altid spørge bibliotekaren.
Lydbøger
Hør en god historie!
Vi har rigtig mange spændende lydbøger for børn - både på kassette-bånd og på cd.
Bog + bånd har vi også. Det er en rigtig god ide til læsetræning, fordi du kan følge med i bogen, mens du hører historien på bånd.
Tegneserier
Fra Rasmus Klump til Dragon Ball.
Vi har alle de gode, gamle klassiske tegneserier, men vi har også de nye, japanske manga-tegneserier.
Musik og historier på bånd eller cd
I børnebiblioteket har vi både traditionel børnemusik og det nyeste børnerock. Du finder også historier oplæst af skuespillere på bånd eller cd.
CD-rom spil
Du kan låne forskellige spil på cd-rom. Vi har spil af alle slags: Action-, adventure- og realtime-strategispil. Børnebiblioteket har spil til børn mellem 3 og 14 år.
Du kan også vælge mellem mange fag-cd-rom'er, f. eks. om: Danmarks fugle, hunde, dinosaurer m.m.
Playstation
Vi har efterhånden mange playstation-spil. Men de er tit lånt ud, så det er en god ide at blive skrevet op til dem.
Lånetiden er 14 dage.
Wii
Du kan også låne Nintendo Wii – spil. Samlingen er endnu ikke så stor, men der købes løbende nye spil.
Lånetiden er 14 dage.
DVD
Børnebiblioteket har efterhånden en pæn lille samling af DVD'er for børn. Men da de også ofte er lånt ud, er det en god ide at blive skrevet op til dem.
Lånetiden er 14 dage.
Siden er oprettet 26.11.2006 · Sidst redigeret 24.07.2009.