""

Om denne begivenhed

Tid
15:00 - 17:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Lille Heddinge Rytterskole
Ryttervej 2
4672 Rødvig
Målgruppe
Voksne
Film og foredrag

Foredrag om rytterskolerne v/Finn Thorshøj

29.05.24
Manden, som ved alt om rytterskolerne i Danmark, kommer og øser af sin viden.

Der kom en lovbestemmelse i 1814, hvor det blev et krav, at alle børn - ikke blot i købstæderne, men også i landsbyerne - fremover havde krav på at gå i skole. Først da kan man tale om, at Danmark fik indført en folkeskole. Indtil da blev almuens børn på landet undervist i ´børnelærdommen´ af de lokale degne.

Den enevældige konge Frederik den Fjerde besluttede imidlertid allerede i 1721 at opføre 240 såkaldte ´Kongelige Skoler´ i en række udvalgte landsbyer. Disse skoler blev siden kendt som ´rytterskoler´, men navnet er misvisende, for skolerne har ikke noget med heste og ryttere at gøre, og de burde i virkeligheden hedde ´rytterdistriktsskoler´.

Den absolut bedst bevarede af disse skoler ligger i Lille Heddinge, og netop hér vil historikeren Finn Thorshøj fortælle om, hvorfor kongen lod skolerne opføre, hvordan undervisningen foregik, og hvorfor dette ellers noget oversete kapitel af den danske skolehistorie alligevel spiller en vigtig rolle i danmarkshistorien.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Vi tager nogle gange billeder og videoer i forbindelse med arrangementer, og du kan derfor indgå i billeder og videoer, hvis du deltager i arrangementerne. Du kan selvfølgelig altid sige til fotografen, at du ikke vil med på billederne. Billeder/videoer bruger vi på vores hjemmeside, facebook eller pressen, når vi fortæller om vores arbejde.