Appen 'Biblioteket'

Hav biblioteket med på farten - hent appen "Biblioteket" ned til din smartphone eller tablet.

Du skal være registreret som låner hos os for at bruge appen.

Sådan henter du den

Hent appen "Biblioteket" i Google Play eller i App Store - tryk for at komme til siden for download af appen:

  
App store logo

 

Log ind ved at vælge Stevns Kommune og skrive dit bibliotekslogin.

Vælg om du vil have notifikationer i appen - med eller uden lyd. Til iOS vælger du notifikationer i "tandhjulet" på 'Min side', i Android skal det gøres i telefonens app-indstillinger.

Hvad skal jeg med en app?

Formålet med appen er, at du i dagligdagen på en nem måde kan blive inspireret til læse- og lytteoplevelser, se hvad der sker på biblioteket, forny dine lån mm.

Du kan bl.a:

  • Forny dine lånte materialer og få notifikationer i app’en, når der er materialer der snart skal afleveres.
  • Når du har fundet et materiale du vil låne, kan du nemt trykke dig videre til reservering af det - visse online-materialer kan du endda trykke dig direkte ind på.
  • Søge på tværs af fysiske og digitale materialer. Så hvis bogen ikke er tilgængelig i fysisk form, kan den måske lånes som e-bog eller lydbog. Med ét tryk kan du så komme videre til bogen i eReolens app.
  • Sætte materialer på huskeliste, hvis du ikke lige vil låne/reservere dem nu.
  • Få inspiration og personlige anbefalinger baseret på dine tidligere lån, din huskeliste mm.
  • Se, hvilke materialer du allerede har haft lånt.
  • Ja, du kan endda låne fysiske bøger på biblioteket ved at scanne dem med appen på din smartphone.

God fornøjelse med appen - og husk: Vi hjælper gerne.